mandag den 25. august 2014

4. Etape, Rosengarten - Braunschweig 159 km

Søndag den 24.8.2014

Rosengarten - Braunschweig

159 km
706 højdemeter
26,2 km/t
Kørt 609 km

Lüneburger Heide fra det nordvestlige hjørne til det sydøstlige hjørne er 159 km. Der er ikke meget der kan benævnes som bakke, det er mest skov og hede.
Ægteparret Schmidt var ude og sige farvel søndag morgen.
Før og under 2. verdenskrig blev det brugt som militært øvelses område, nu er det bare vild natur.
Jeg så flere storke i luften og en rød glente, en flot fugl.
Der sker ikke meget på den tur, det er næsten lige ud, men for første gang på turen skinnede solen hele tiden, vinden var nok det man på søen kalder agten for tværs, men på grund af skoven var det kun min egen fartvind jeg kunne mærke.
Lige efter jeg var startet, kom jeg til Bucholtz, her var alt spærret pga. cykelløbet Hamburg Classic.
Jeg skulle ud af samme vej som dem, jeg spurgte en politimand, hvad han sagde, hvis jeg hoppede ind i løbet de næste 14 km.
Han lo og sagde, hvis du skal samme vej og mener du kan følge dem, så er det i orden for mig.
Hamburg Classic gennem Bucholtz
Det med at følge var nu ikke noget problem, jeg var vist kommet i den tunge ende, jeg satte mig bagest i en stor gruppe og blev nærmest suget med.
I Soltau satte jeg mig hos en bager og fik en grovbolle med ost, en stor morgenkage, 2 kopper kaffe og en ½ ltr. vollmilch = 4€ billigt.
Lidt efter kom der en anden cykelrytter, en mand der var ældre end mig, han var på vej til Hamburg og var kørt fra Hannover tidlig om morgenen. Hans kone var kørt i bil, de skulle op og spise frokost hos datteren. Han cykler lige 150 km for at spise frokost.


Morgen mad hos bageren
 Det er en utrolig forskel der er på bilisterne hernede og os i Danmark.
Jeg har oplevet det før, det par gange jeg cyklede til Paris.
Det var godt jeg fik syet Dannebrog på rygsækken, alle vil snakke når de ser det.
Alle smiler, holder tilbage, kører langt uden om og vinker en frem. Selv når vi holder for rødt har jeg flere gange oplevet folk ruller vinduerne ned og råber "gute Fahrt"
En fin herre i jakkesæt og stor Merzedes rullede vinduet ned og råbte på gebrokkent dansk "mange tak" jeg råbte selv tak, han smilede og vinkede da han kørte.
Jeg tænkte, hvad var lige det?
Lüneburger Heide er stor og flad

Det er som om danske bilister, helt glemmer at vi angiveligt er verdens mest tilfredse, tillidsfulde og lykkelige befolkning.


Her holder kartoflerne ferie


En utroligt velholdt kirkegård for faldne allierede soldater
Da jeg kommer frem til Hamburger Strasse i Braunschweig ligner det grangiveligt Havnevejen i Århus, jeg spurgte på hotellet, hvad der sker, han rystede på hovedet og sagde, det er vores nye letbane, min omsætning er halveret.
Se det er en Århus historie.
Mandag holder jeg fri, benene op, måske lige ind på Rathaus platz.

Tirsdag morgen går det mod Harzen til Nordhausen 116 km over bakken.
På en fridag er der tid til lidt reparation 

1 kommentar:

  1. Hej John Erik
    Respekt.Vi følger dig med stor interesse.
    Jeg havde nok selv valgt at køre på mtb med slicks og sidetasker i stedet for racer og rygsæk. Vi hører nok når du bander den langt væk :-)
    Fortsat god tur. Jeg skal også hilse fra Gert

    SvarSlet