10. Etape, München - Bad Feilnbach 62 km

Søndag den 31.8.2014

München - Bad Feilnbach

62 km
667 højdemeter
1375 km kørt

Vejret
I går talte de om, at der kom en del regn i det sydlige Bayern idag. Faktisk lovede de skybrud.
Kombinationen af skybrud og cykeltur er ikke særlig hensigtsmæssig, så jeg besluttede mig for en kort tur, det er jo søndag.
Her i Bayern er man overvejende katolikker og som sådan laver man ikke noget, alt er lukket.
Som der stod på et skilt i Café Carlton i Århus i mange år: "Vi har lukket og holder hviledagen i hu".

Det er ikke danske priser der er hernede,
de to første er gratis, derefter 1,5 € pr. stk.

De gør altså noget ud af planteskolerne hernede

Så var der lige en mere, igen i min favør.

Vejen 
Det var som om hele vejen herned lå oppe på en højderyg, jeg kunne se ned i dalene på begge sider og frygtede lidt at skulle derned, så skal man jo op igen, men den holdt sig oppe.
Asfalten er noget af det bedste jeg har kørt på, helt glat, med 8 - 9 bar i dækket er der kontant afregning ved ujævnheder.
Der var en underlig stille stemning, mørkt og overskyet, men tørt.
Det virker måske banalt, men når man sidder alene med lidt musik i ørerne, så spiller det meget ind, hvad det er for musik der spilles.

Bad Feilnbach

Pludselig kom 2. satsen af Chopins 1. pianokoncert, det er noget af det flotteste der er lavet og det passede lige til stemningen.

Bad Feilnbach
Fremme i Bad Feilnbach fandt jeg Pension Riedlhof.
Et rigtigt Bayerisch Gästhof, her er 25 værelser, en lille morgenmads restaurant, alt er rent, meget, og hyggeligt.
Foran op mod hovedgaden ligger et bageri med borde og stole ude foran, det er også familiens og bagved ligge en kostald med 38 køer, den driver de også.
Familien kom fra Bulgarien for 4 år siden, de har besluttet sig for, at her ligger deres fremtid.

Pension Riedlhof

Jeg spurgte, hvordan de kom i gang, han kom alene og fik arbejde på en gård, efter et halvt år lånte han til at købe gården.
Så kom konen, hun lånte til Pensionen og sidst kom datteren på 18 år.
Efterfølgende har de købt bageriet.
Jeg spurgte, hvorfor Tyskland og ikke Bulgarien, han rystede på hovedet og sagde, Bulgarien er så korrupt, at du ikke kan starte noget som helst.

Og deres café

Vindmøller 
Jeg kommer til at tænke på en ting jeg må undersøge engang.
Jeg har kørt igennem 6 delstater, Schleswig-Holstein, Hamburg, Niedersachsen, Sachsen-Anhalt, Thüringen og Bayern.

På et tidspunkt i går kom jeg forbi et meget stort skilt, hvor der stod "Nein zu Windparks".
Det fik mig til at tænke på, at jeg har kørt forbi en del meget store vindmølleparker, men kun i Sachsen-Anhalt og Thüringen, gammelt DDR land.
Hvorfor ikke i de andre?
En anden sjov ting, Gårdene der ligger i landsbyerne har ensilagen liggen i åbne betonkasser og mødding ved siden af, det dufter herligt når man cykler igennem.
Det var aldrig gået i Danmark, det hele skal helst dufte af café.
Værtens kostald her bagved får også alle værelser til at "dufte".
Værten siger det er duften af penge.
Jeg glemte at sige at jeg kom frem i tørvejr, men på de sidste 2 timer er der kommet 40 mm og det bliver ved.

I morgen går det over Kufstein til Hall in Tirol tæt på Innsbruck.

Så begynder bulerne i geografien, det må jeg
nok regne med frem til Verona og Posletten

9. Etape, Gredin - München 152 km

Lørdag den 30.8.2014

Gredin – München

152 km

1712 højdemeter

1313km kørt

Morgenstimmung i Bayern

Der var helt stille da jeg kørte ud af Gredin, solen tittede lidt igennem, der var ikke en vind, temperaturen var 24 gr. og meget høj luftfugtighed. Efter 12 km kom jeg til en bager, her fik jeg min morgenkaffe.

De første 20 km gik langs med en flod, der var en utrolig stemning, jeg fik lyst til at høre Edvard Grieg´s "Morgenstemning" fra Peer Gynt.

Varmluft med motor og pilot

Der er utrolig flot i den her del af Tyskland, utroligt frodigt.

Uheld

På vej ud af Ingolstadt sker mit første uheld – kæden sprang.

På GPSen kunne jeg se en cykelhandler ca. 2 km væk, jeg måtte selvfølgelig trække derhen.

Det er den største cykelhandler jeg nogensinde har set, med værksted der havde åbent 24 timer.

Det var lige, hvad jeg manglede.

En ung cykelmekaniker tog imod og kiggede lidt på cyklen, så hentede han chefen der også så lidt på den.

Jeg vil sige, chefen kan med fordel investere i et kursus i kundepleje, han satte sig til at hviske med den unge, 3 meter fra mig.

Så gik chefen, stadig uden at værdige mig et blik, den unge kom hen og sagde, det kræver noget specialværktøj, du kan hente den om 3 uger.

Jeg troede det var løgn, men det var det ikke.

Jeg sagde et øjeblik og gik ind i forretningen, der lå sammen med værkstedet, her tog jeg en ny kæde og en kassette (de bageste tandhjul)

Det var vådt krudt

Hvis jeg må låne det ”specialværktøj” der hænger der på væggen, (det ligner et rør med en mangenot udenpå) så klarer jeg det selv på under en halv time.

Han stod lidt, så sagde han ok og forsvandt.

Mange vil sikkert sige, at de forreste skal også skiftes, men jeg hang kæden løst på og kunne se den faldt ned som den skulle, det virker også fint nu, ingen problem.

Jeg brugte samlet 20 min så var jeg klar til at køre igen.

Chefen har sikkert holdt øje med mig gennem et overvågnings kamera.

Gad vide hvad gutten her har rodet sig ud i,
han hænger til skræk og advarsel over alt her i Bayern

Lige da jeg var færdig kom han igen, stadig uden at sige noget.

Da jeg var på vej ud af døren vendte jeg mig og spurgte om han manglede en hurtig cykelmekaniker, det syntes han helt sikkert ikke var morsomt, han vendte bare ryggen til.

München

Så kom jeg til München, her er ikke mange cykelstier, det er faktisk den by jeg har været i med dårligst plads til cykler.

AUDI

Men jeg skal hilse og sige de har biler og det er ikke minibiler eller Trabier, det er rigtige  

biler.

Om man kan lide det eller ej, så er en sort Mercedes s 600 altså ikke ret grim.

At det er en bilby kostede 15 km omvej for at komme ud til hotellet i en lille forstad til München.

Græskar til salg

Det er en ”Outlet by”, her er rigtig mange mennesker der vader rund og køber mærketøj.

Ekspeditionslederen holder pause. 

Hotellet er godt, men nettet er underlig ,jeg kan downloade, men ikke uploade, derfor er den her først på nu.

Sådan ser en nyredt seng ud i Bayern

8. Etape, Bamberg - Gredin 133 km

Fredag den 29.8.2014

133 km
1161 km kørt
1558 højdemeter

Bamberg - Greding

Den ældre dame i Bamberg huskede mine 20 €.

Bayern

Ellers en helt almindelig dag på kontoret.

I begyndelsen var der lidt kuperet, men det fladede ud hen ad dagen. Resten af den tyske tur er det Bayern og godt for det.

Her er alting bare i orden, menneskene er smilende og naturen er storslået.

Jeg sad på et tidspunkt og filosoferede over, hvorfor tyske bønder, med deres små landbrug og store læhegn, er i stand til at producere mælk, transportere det til Danmark og sælge det billigere end dansk mælk fra meget effektive danske landbrug.

Der begynder at komme større floder med mere fart på

Det er altså ikke sådan, at det er Trabier, der holder i garagen hernede, det er heller ikke store Audier, der holder hjemme hos de danske mælkebønder.

Der må være noget med afgifter og tilskud der falder i tyskernes favør.

Gylle

På et tidspunkt kommer der en kæmpe traktor med en stor gyllevogn efter.

Jeg hang på 4-5 km, sådan en sag kører altså 45 km/t og der er meget læ bag ved. Det havde måske været fordelagtigt, om det materiale man havde valgt at fragte, havde været et andet, men man kan vel holde vejret en 4 – 5 km.

Nürnberg

Nürnberg er som alle andre byer af den størrelse, når man kommer til udkanten, begynder det hele med nogle tankstationer, så kommer der bilforhandlere og indkøbscentre.

Længere inde er der boligblokke med enkelte pizzarier og en McDonalds, når man kommer helt ind i centrum, ligger der en Hennes og Mauritz.

Nürnberg, lidt trist by at cykle igennem

Så er landsbyerne mere interessante, her er det mere de forhånden værende midler der dominerer.

Rigtig mange steder ligger der en bager som byens eneste forretning og de har næsten alle sammen borde og stole udenfor.

Her stopper jeg et par gange i løbet af dagen og får en kop kaffe og noget brød.

Greding

Da jeg kom til Greding var der alligevel temmelig kuperet. Greding er en rigtig Bayersk by og den var rigtig hyggelig, 

Værten på hotellet var en sjov fyr, han ville gøre alt for mig, før jeg fik lov at gå op på værelset skulle vi lige have 2 store øl ude på terrassen, den lå 4-5 trin oppe over torvet så der var en god udsigt.

Se her var der liv, værten kendte alle i byen

Jeg tror han kendte alle i byen og efter en halv time kendte alle i byen mig. Han sad og proklamerede til alle:

"Hier ist ein Däne, der Fahrrad hier unten ist". På et tidspunkt sad der mindst 10 lokale med øl på den terrasse og ville høre om turen.

Jeg tror han vidste, hvad han gjorde, han fik solgt nogle øl.

 Han havde lovet internet på hotellet, det var der også, men kun i baren og det var ikke der jeg havde lyst til at sidde efter en hel dag på landevejen.

Morgenstimmung på vej ud af Greding

  

7. Etape, Suhl - Bamberg 123 km

Torsdag den 28.8.2014

123 km 
1028 km kørt
1416 højdemeter

Suhl - Bamberg
Jeg boede oppe på et bjerg sidste nat, så dagen startede med 6-7 km nedkørsel, på toppen var der 6 gr.
Efter et par kilometer måtte jeg lige i lidt mere tøj, jeg pivfrøs.
Så var der fladt et par kilometer, men så kom bakken.
4 km med 17%, der stoppede jeg også lige, men for at komme af lidt tøj.

Så var der lige tid til at få varmen

Bayern
Hen på dagen kom jeg ind i Bayern fra Thüringen, det er en utrolig forskel der stadig er her 25 år efter muren fald. 

Biler mærker ikke buler i geografien

Slut på Thüringen

Thüringen var østtysk og den dag i dag er forskellen slående. Vejene, husene, haverne, alt virker som noget der er opgivet. 
Vi skal passe alvorligt på i lille Danmark, vi er ved at lave samme nummer med vores "udkants Danmark".
Jeg kunne næsten trække en streg da jeg kom ind i Bayern.
Alt er i orden, græsset er grønnere, grin bare, men det virker sådan.
Bayern er mindre kuperet end Thüringen, vejene havde den bedste asfalt jeg har oplevet på 
turen.
Vejen snor sig nede i dalene.

Ekspeditions lederen nyder solen

Bayern er storslået

En Dansker
Jeg mødte en dansker på en sofacykel, en underlig arrogant fyr, han mente tydeligvis, at han var mere end alle vi andre, fordi han kørte på sofacykel, han fortalte om alle dens fortræffeligheder, behagelig siddestilling og lav vindmodstand der gjorde man kunne holde en høj hastighed.
Da vi havde fået en kop kaffe ved en bager og skulle videre, lå det lidt i luften, at han havde for travlt til at vente på mig, så mit konkurrence-gen bød mig at sætte ham på plads, så det gjorde jeg, jeg så ham ikke mere, jeg svedte, men jeg var hurtigst.

Bamberg
På et tidspunkt møder jeg et ægtepar på elcykler, jeg havde ikke lyst til at følge den vej GPSen anbefalede, der var meget trafik, men de viste mig en Radweg til Bamberg, ca 20 km.
Det er simpelthen den mest idylliske vej jeg har kørt på hernede.
God asfaldt, masser af natur, langs en flod der skulle samme vej som mig, vi slog følge.
Og så lige det med GPS, den er fantastisk, jeg lægger næste overnatning ind og den viser vejen.
Jeg sidder og hører lokalradio for ligesom at fornemme stemningen og kulturen i de områder jeg kører igennem, lige nu er der ved at gå lidt "lederhosen" i det, men jeg må jo regne med at "Kufsteiner lied" toner frem i æteren med Hansi og måske "Tiroler berge" hvem ved?
GPSen afbryder musikken og fortæller, jeg skal ikke aflæse noget.
Fordelen ved at cykle alene er som tidligere nævnt at skænderierne er færre, selvfølgelig opstår der uenigheder mellem mig og GPSen, men det er småting, endnu ingen håndgemæng.
den er utrolig tålmodig, kører jeg en anden vej, viser den mig stille og rolig på rette vej igen. 

Frankenland hotel
Fremme i Bamberg finder jeg et lille hotel i udkanten.
Værtinden er en elskelig dame på ca 100 år, da jeg havde fået et værelse og fået anvist et aflåst rum til min cykel, havde hun glemt, hvad jeg kom for. Det forklarede jeg igen og så ville jeg gerne have en stor fadøl med op på værelset, der var 28 gr udenfor.
En stor fadøl kostede 2€, jeg havde kun en 20€ den tog hun og sagde, at jeg kunne få tilbage når jeg ikke skulle have flere fadøl???
Jeg skal kun have en sagde jeg. 
JaJa, sagde hun og forsvandt ud i køkkenet. ??
Nu håber jeg hun husker det i morgen når vi skal afregne.

En sulten mand er ikke kostforagter

Bayern

Ekspeditions lederen tager en slapper ved en mindesten for ophævelsen af øst/vest, 29 gr

6. Etape, Nordhausen - Suhl 154 km

Tirsdag den 27.8.2014

Etape 6

154 km

895 km kørt

2023 højdemeter

Gennemsnits hastighed udelader jeg lige lidt, der er mange andre måde at ødelægge sit rygte på.

Alle de bakker er ikke befordrende for en høj hastighed.

Nordhausen – Suhl

Lad mig starte med at slå fast, de der render rundt i den vildfarelse, at der er bakker i Harzen og Thüringer Wald er fladere, tager helt fejl.

Harzen overstår man på et par timer. Det gør man ikke i Thüringen.

Dem var der 5 af på stribe

Området mellem Harzen og Thüringer Wald er meget speciel, det er et platau, hvor der er store gårde, når man er deroppe ser det hele fladt ud, med store marker, men for hver 4-5 km skal man ned i en dal. Landsbyerne ligger nede ved vandløb, så man kører ned ad en stejl bakke, nogle er meget stejle, og så op på plateauet igen.

Da jeg havde gjort det 100 km syntes jeg ikke det var sjov længere, men det der kom, var heller ikke spor sjov.

Det ser fladt ud, men det er det bare ikke, der er masser af huller.

Thuringer Wald

Da jeg kom ind i Der Wald var der altså buler i geografien.

Stigninger på 10% i snit over 6-7 km, så var den gamle ristet.

Hvis det havde været Vor Herres mening at jeg skulle være bjergrytter, havde han nok givet mig en lidt anden kropsform.

Men op kom jeg og iblandt var der nogle formidable nedkørsler.

I begyndelsen stoppede jeg op når jeg så en rød glente, nu er de over alt. Det er en utrolig elegant flyver

På en nedkørsel kom jeg til at køre bag en BMW 520, på de lige strækninger, dem var der ikke mange af, kunne han køre hurtigere end mig, men i svingene kunne jeg bremse ham ud og gå igennem svinget hurtigere.

Det varede 5-6 km og var rigtig morsom, da vi kom ned dyttede han og vinkede ud af vinduet.

Der er masser af vejtræer hernede, de fleste er æbletræer, så nu får jeg 6 om dagen

Ca. 10 km før hotellet kom der en bakke ud af en landsby, 2,2 km med en gennemsnits stigning på 23%, så er der ikke meget spindelvæv tilbage i lungerne.

Jeg har kørt Mur de Huy i Belgien, den her var værre.

Ekspeditions-lederen inhalerer et æble.

Landsgut Ausbaugh

Jeg sad ude på bakkerne og fablede om en Snitzell mit Pilzensahn sauce und Pommes, sådan en på størrelse med en af de der nede fra Presalitt.

Da jeg kommer til hotellet, Landsgut Asbaudgh havde jeg en lille diskussion med værtinden.

Hun beklagede at internettet ikke virkede og at restauranten var lukket. Jeg sagde til hende at jeg beklagede at jeg ikke ville betale den aftalte pris. Jeg reserverede 2 dage før i den tro at alt var som beskrevet.

Det kunne hun ikke gøre noget ved, det kan jeg heller ikke, sagde jeg og tog cyklen frem igen.

Så kunne hun gøre noget ved det, hun satte prisen ned og ringede til en restaurant der ligger 200 m fra hotellet.

Det er første gang på en uge jeg har fået varm mad.

Ærgeligt

En stor Snitzel mit Pilzensahn sauce und Pommes og et stort glas Weissbier, se det var, hvad jeg trængte til.

Sntizlen havde den rigtige fine smag af friture og gris, grøntsagerne var slatne som de skal være på de kanter og pommesfritterne var bløde, alt var som det plejer.

I morgen går det mod Bamberg og jeg finder et hotel med net.

Verdens goder er ulige fordelte, Mondeo Collection 140 st. 2013, 50.000 km
Præcis den model, årgang og km gav vi mere end det dobbelte for for 4 md siden

Vindmøllepark med 26 møller - der stod stille, ikke en vind

bla. Vestas

5. Etape, Braunschweig - Nordhausen 132 km

Tirsdag den 26.8.2014

Braunschweig – Nordhausen

132 km

1332 højdemeter
741 km kørt

Braunschweig

Fridag i går i Braunschweig, jeg var lige en tur inde på Rathaus Platz med letbanen.

Når jeg nu har gjort aarhusianer af mig, må jeg jo se, hvad der er for en transport der skal redde Aarhus´s fremtidige logistk.

Min mening skal jeg ikke trætte Jer med.

Hotellet jeg boede på var ikke Hilton, faktisk var det meget langt fra Hilton.

Jeg undrede mig over at baren, som også var reception, var fyldt med håndværkere hver aften. Jeg talte med at par stykker, det viser sig at de tyske håndværkere er vant til at køre langt og bo langt hjemmefra hele ugen og så tage hjem i weekenden.

Min nabo, en vvs montør fra Freiburg, kørte hjem fredag eftermiddag og kom igen natten mellem søndag og mandag.

I løbet af ugen havde han kun sit arbejdstøj på, det kommer til at lugte, det var han udmærket klar over, så han lagde det ude på gangen om natten. Jeg spurgte ham, hvorfor han gjorde det, ”jeg kan ikke sove i den lugt” sagde han.

Braunschweig - Nordhausen

På turen herned til Nordhausen var der overskyet hele dagen, men ingen regn.

Vejen var våd i begyndelsen, så der var en masse dræbersnegle, det er temmelig ulækkert at køre rundt i den slags.

Efterhånden som vejen tørrer forsvinder de, de skal helst have vand under kølen for at få lidt fremdrift.

Jeg var en tur omkring DDR

På et tidspunkt kom jeg ind i det, der engang var den lykkelige arbejder og bondestat DDR.

Jeg syntes det hele begyndte at se forfaldent ud. For første gang på hele turen var der heller ingen cykelsti.

Et af de tårne DDR byggede rigtig mange af, så de kunne forhindre
 vesteuropæerne i, at snige sig ind over grænsen

Der gik et par vejarbejdere og slog græs, jeg spurgte om cykelstien gik et andet sted. Det sker nemlig ofte, at Der Radweg går et helt andet sted end Der Autoweg. Den ene sagde ”Det her er det tidligere øst, her var ingen cykelstier” hvorfor? spurgte jeg. ”Alle havde en Trabi så det var ikke nødvendigt” sagde han og grinede.

Hvad så i vest sagde jeg, det spørgsmål havde han forventet, så han sagde med et stort grin ”i vesten var der mange der ikke havde bil så man var nødt til at lave cykelstier” Så grinede de begge.

For at bevare den gode stemning ville jeg også fortælle en øst historie:

Stalin inviterede sine 10 øverste generaler på middag, startende med en svampesuppe.

Uheldigvis var svampene giftige, alle døde. På de kanter ligger de Lit de Parade. Der var stor sorg, så alle blev beordret til at defilere forbi de døde, de der havde mulighed skulle desuden medbringe et lommetørklæde, det ville se godt ud, hvis man kunne fælde en tåre. En mor gik med sin lille søn ved hånden, da de kom til den sidste general så de at han havde et hul i panden, hvorfor har han det? spurgte drengen, han brød sig vist ikke om suppe, hviskede moderen.

De grinede, jeg fik skulderklap og et Gute Fahrt.

Man kan jo godt forstå, hvorfor Mogens Lykketoft, Svend Auken og Ritt Bjerregård foretrak at lægge deres ferier her, det har været billigt, måske de slet ikke havde pungen oppe?

Da jeg kom til foden af ”Harzens Bjerge” lå der en McDonalds, det er ellers ikke noget jeg plejer at gøre i, men en sulten mand er ikke kostforagter, så en McChicken menu med cola gled ned.

Resterne af en bondestat

Medens jeg sad og spiste kom jeg i snak med en lokal, jeg spurgte, hvor lang bakken var, altså op på toppen og ned på den anden side af Harzen.

Du skal op på toppen, så kommer der en stejl nedkørsel og så skal du op igen før du er ovre.

Hitler havde planlagt at bygge en bro hen over det hul, men han er vist død nu, sagde han, det har jeg også hørt lidt om, svarede jeg, så grinede han.

Tyskere har altså masser af humor.

Harzen

Der var ganske rigtig et hul, en voldsom nedkørsel på et par km og så op igen.

Efter det var der en lang nogenlunde flad strækning oppe i ca. 600 meters højde.

Så kom nedkørslen, ca. 20 km, som jeg overstod på 28 minutter på super asfalt, de der har prøvet, ved hvordan der er når asfalten er god, svingene store og bløde, der går drengerøv i det.

Jeg har selv lige sat nye kabler, bremseklodser og dæk på, så jeg tror/håber det holder.

Nu er det Nordhausen, en lidt trist og forfalden by. I morgen lover de at sommeren kommer igen, det glæder jeg mig til.

Min krop fungerer bedre ved 25-30gr end i 5-10gr.

Nordhausen

Fremme i Nordhausen er jeg inlogeret på det jeg bestilte oppe fra Braunschweig.

Alternativ Pension stod der, det er det så også. Det ligner noget østtyskerne forlod for 25 år siden, men værelset var rent, sengen ren og der var varmt vand i bruseren, samt en Netto 100m derfra, hvad mere kan man forlange.  

Udsigt fra mit vindue i den Alternative Pension

4. Etape, Rosengarten - Braunschweig 159 km

Søndag den 24.8.2014

Rosengarten - Braunschweig

159 km
706 højdemeter
26,2 km/t
Kørt 609 km

Lüneburger Heide fra det nordvestlige hjørne til det sydøstlige hjørne er 159 km. Der er ikke meget der kan benævnes som bakke, det er mest skov og hede.

Ægteparret Schmidt var ude og sige farvel søndag morgen.

Før og under 2. verdenskrig blev det brugt som militært øvelses område, nu er det bare vild natur.
Jeg så flere storke i luften og en rød glente, en flot fugl.
Der sker ikke meget på den tur, det er næsten lige ud, men for første gang på turen skinnede solen hele tiden, vinden var nok det man på søen kalder agten for tværs, men på grund af skoven var det kun min egen fartvind jeg kunne mærke.
Lige efter jeg var startet, kom jeg til Bucholtz, her var alt spærret pga. cykelløbet Hamburg Classic.
Jeg skulle ud af samme vej som dem, jeg spurgte en politimand, hvad han sagde, hvis jeg hoppede ind i løbet de næste 14 km.
Han lo og sagde, hvis du skal samme vej og mener du kan følge dem, så er det i orden for mig.

Hamburg Classic gennem Bucholtz

Det med at følge var nu ikke noget problem, jeg var vist kommet i den tunge ende, jeg satte mig bagest i en stor gruppe og blev nærmest suget med.
I Soltau satte jeg mig hos en bager og fik en grovbolle med ost, en stor morgenkage, 2 kopper kaffe og en ½ ltr. vollmilch = 4€ billigt.
Lidt efter kom der en anden cykelrytter, en mand der var ældre end mig, han var på vej til Hamburg og var kørt fra Hannover tidlig om morgenen. Hans kone var kørt i bil, de skulle op og spise frokost hos datteren. Han cykler lige 150 km for at spise frokost.

Morgen mad hos bageren

 Det er en utrolig forskel der er på bilisterne hernede og os i Danmark.
Jeg har oplevet det før, det par gange jeg cyklede til Paris.
Det var godt jeg fik syet Dannebrog på rygsækken, alle vil snakke når de ser det.
Alle smiler, holder tilbage, kører langt uden om og vinker en frem. Selv når vi holder for rødt har jeg flere gange oplevet folk ruller vinduerne ned og råber "gute Fahrt"
En fin herre i jakkesæt og stor Merzedes rullede vinduet ned og råbte på gebrokkent dansk "mange tak" jeg råbte selv tak, han smilede og vinkede da han kørte.
Jeg tænkte, hvad var lige det?

Lüneburger Heide er stor og flad

Det er som om danske bilister, helt glemmer at vi angiveligt er verdens mest tilfredse, tillidsfulde og lykkelige befolkning.

Her holder kartoflerne ferie

En utroligt velholdt kirkegård for faldne allierede soldater

Da jeg kommer frem til Hamburger Strasse i Braunschweig ligner det grangiveligt Havnevejen i Århus, jeg spurgte på hotellet, hvad der sker, han rystede på hovedet og sagde, det er vores nye letbane, min omsætning er halveret.
Se det er en Århus historie.
Mandag holder jeg fri, benene op, måske lige ind på Rathaus platz.

Tirsdag morgen går det mod Harzen til Nordhausen 116 km over bakken.

På en fridag er der tid til lidt reparation 

3. Etape, Elmshorn - Rosengarten 96 km

Lørdag den 23.8.2014

Elmshorn - Rosengarten

96 km

532 højdemeter

19,9 km/t

Kørt 450 km

Elben - Hamburg

Fra Elmshorn kørte jeg direkte til Wedell der ligger ved Elben, meningen var at køre på Elberadweg ind til Hamburg.

Først lige lidt morgenkaffe

Så er jeg ved Elben

Det går bare ikke på en racercykel, det er nemlig grusvej det meste af vejen.

Istedet kørte jeg gennem Blankeneese, når man har set den by, er man ikke i tvivl om at Hamburg er en af Europas rigeste byer. 

 At cykle igennem Hamburg er lidt besværligt, det er en meget stor by. Fra Elmshorn mod nordøst til Rosengarten/Harburg cyklede jeg 96 km, det meste i bymæssig bebyggelse. Jeg skulle finde en bro over Elben, hvor cykling er tilladt, det blev den gamle Elbbrügge.
Et lille kuriosum: Hamburg har flere broer end Venedig, London og Amsterdam tilsammen, der er broer nok i byen.

Rosengarten
Rosengarten ligger lige syd for Hamburg og er det første sted jeg møder noget, der ligner en bakke siden Vejle.
I Klecken ligger Pension Schmidt, et utroligt hyggeligt sted, jeg varmt kan anbefale, hvis man skal overnatte på de kanter. 

Landungsbrügge

Aida er andet end en Verdi opera

Elbbrügge

Elbbrügge

Her var hektar efter hektar med
 nydelige planter, klar til de tyske haver.

Man skal ikke altid bede GPS´en om korteste rute.

Hos Pension Schmidt, Elsternweg 14, Rosengarten Klecken
et fantastisk sted.
En park inde i skoven, med et utroligt hyggeligt værtspar.
Super værelse.

Piloten ved ankomsten til PensionSchmidt