mandag den 25. august 2014

2. Etape, Flensburg - Elmshorn 166 km

Fredag den 22.8.2014



Flensburg - Elmshorn

166 km
431 højdemeter
25,6 km/t
Kørt i alt: 354 km

En rigtig lortedag, men også lyspunkter.
Der er lige så fladt dernede som i Sønderjylland, i gennemsnit 2,6 m pr. km.
Først det gode: Fysisk har jeg det godt, ikke ondt nogle steder, jeg var ved at gå sukkerkold, men så var der pludselig et ”bäkerei” med stole og borde ude foran.
En sandwich, en fed kage og en stor kop kaffe så var energien der igen.
De sidste 15 km var med en fin cykelsti, flad, fin asfalt, der holdt jeg 35 km/t uden at anstrenge mig
Vinden havde lagt sig, så for første gang siden Risskov havde jeg ikke vinden imod.
Klar til at samle "kufferten" alt har sin præcise plads
Jeg nyder at køre i et fremmed landskab og snakke med fremmede mennesker, alle er venlige, når de ser en cykeltosse fra Danmark.

Tysk hjælpsomhed.
Selv om dagen ikke var perfekt, var der flere positive oplevelser.
Da jeg kørte ud af Flensburg vidste jeg at jeg skulle ud af Schleswiger strasse. Den var bare ensrettet imod mig. Jeg fandt en parallel, men jeg rodede mig helt væk.
Til sidt stoppede jeg og spurgthe en ældre mand, hvor Schleswiger strasse befinder sig, han tænkte længe, jeg var tæt på at sige mange tak og køre videre.
Jeg kan ikke forklare dig det, men følg efter mig, jeg tager bilen.
6 km senere stoppede han, ”hier ist Schleswiger strasse”.
Jeg fik en snak med ham, han talte perfekt engelsk, havde boet det meste af sit voksne liv i USA, men hans 2 børn, der var født og opvokset derovre, havde læst i Tyskland og bosat sig i det område han kom fra, øst for Flensburg, så nu var han hjemme igen og havde sine børn og børnebørn omkring sig. - Herlig historie.
På Schleswiger strasse blev jeg overhalet af en cykelrytter på enkeltstarts cykel, jeg hang på, det var godt i modvinden.
Han råbte over skulderen, hvor langt skal du, til Firenze, svarede jeg, så hæng på og med tæt på 40 km/t kørte vi de næste 12 km.
I de fleste tilfælde ville man nok spørge - Æh Firenze, mener du det? Ikke ham, han drejede fra og råbte, ”Gute fahrt”.
Tæt på Schleswig med truende skyer
Ellers var der mange regnbyger, modvind, jeg kørte forkert, min stedsans var ikke god.
I Rendsburg skulle jeg under Nord Ostsee Kanal. 
Kanalen går lige gennem byen og er en af de mest trafikerede kanaler i verden
Det er nemt, man har lavet den længste rulletrappe jeg nogen har set, der står man med cyklen, i bunden er der en tunnel og så op med en ny rulletrappe på den anden side.

Overnatning.
Vel fremme i Elmshorn har jeg et udmærket værelse, det er et almindeligt hus, soveværelset er dobbeltværelse, børneværelserne er enkelt værelser, stuen er fællesrum og så er der fælles bad og køkken.
Jeg er helt alene her, lidt underlig, men det er ok.




"Hotellet" i Elmshorn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar