5. Etape, Braunschweig - Nordhausen 132 km

Tirsdag den 26.8.2014

Braunschweig – Nordhausen

132 km

1332 højdemeter
741 km kørt

Braunschweig

Fridag i går i Braunschweig, jeg var lige en tur inde på Rathaus Platz med letbanen.

Når jeg nu har gjort aarhusianer af mig, må jeg jo se, hvad der er for en transport der skal redde Aarhus´s fremtidige logistk.

Min mening skal jeg ikke trætte Jer med.

Hotellet jeg boede på var ikke Hilton, faktisk var det meget langt fra Hilton.

Jeg undrede mig over at baren, som også var reception, var fyldt med håndværkere hver aften. Jeg talte med at par stykker, det viser sig at de tyske håndværkere er vant til at køre langt og bo langt hjemmefra hele ugen og så tage hjem i weekenden.

Min nabo, en vvs montør fra Freiburg, kørte hjem fredag eftermiddag og kom igen natten mellem søndag og mandag.

I løbet af ugen havde han kun sit arbejdstøj på, det kommer til at lugte, det var han udmærket klar over, så han lagde det ude på gangen om natten. Jeg spurgte ham, hvorfor han gjorde det, ”jeg kan ikke sove i den lugt” sagde han.

Braunschweig - Nordhausen

På turen herned til Nordhausen var der overskyet hele dagen, men ingen regn.

Vejen var våd i begyndelsen, så der var en masse dræbersnegle, det er temmelig ulækkert at køre rundt i den slags.

Efterhånden som vejen tørrer forsvinder de, de skal helst have vand under kølen for at få lidt fremdrift.

Jeg var en tur omkring DDR

På et tidspunkt kom jeg ind i det, der engang var den lykkelige arbejder og bondestat DDR.

Jeg syntes det hele begyndte at se forfaldent ud. For første gang på hele turen var der heller ingen cykelsti.

Et af de tårne DDR byggede rigtig mange af, så de kunne forhindre
 vesteuropæerne i, at snige sig ind over grænsen

Der gik et par vejarbejdere og slog græs, jeg spurgte om cykelstien gik et andet sted. Det sker nemlig ofte, at Der Radweg går et helt andet sted end Der Autoweg. Den ene sagde ”Det her er det tidligere øst, her var ingen cykelstier” hvorfor? spurgte jeg. ”Alle havde en Trabi så det var ikke nødvendigt” sagde han og grinede.

Hvad så i vest sagde jeg, det spørgsmål havde han forventet, så han sagde med et stort grin ”i vesten var der mange der ikke havde bil så man var nødt til at lave cykelstier” Så grinede de begge.

For at bevare den gode stemning ville jeg også fortælle en øst historie:

Stalin inviterede sine 10 øverste generaler på middag, startende med en svampesuppe.

Uheldigvis var svampene giftige, alle døde. På de kanter ligger de Lit de Parade. Der var stor sorg, så alle blev beordret til at defilere forbi de døde, de der havde mulighed skulle desuden medbringe et lommetørklæde, det ville se godt ud, hvis man kunne fælde en tåre. En mor gik med sin lille søn ved hånden, da de kom til den sidste general så de at han havde et hul i panden, hvorfor har han det? spurgte drengen, han brød sig vist ikke om suppe, hviskede moderen.

De grinede, jeg fik skulderklap og et Gute Fahrt.

Man kan jo godt forstå, hvorfor Mogens Lykketoft, Svend Auken og Ritt Bjerregård foretrak at lægge deres ferier her, det har været billigt, måske de slet ikke havde pungen oppe?

Da jeg kom til foden af ”Harzens Bjerge” lå der en McDonalds, det er ellers ikke noget jeg plejer at gøre i, men en sulten mand er ikke kostforagter, så en McChicken menu med cola gled ned.

Resterne af en bondestat

Medens jeg sad og spiste kom jeg i snak med en lokal, jeg spurgte, hvor lang bakken var, altså op på toppen og ned på den anden side af Harzen.

Du skal op på toppen, så kommer der en stejl nedkørsel og så skal du op igen før du er ovre.

Hitler havde planlagt at bygge en bro hen over det hul, men han er vist død nu, sagde han, det har jeg også hørt lidt om, svarede jeg, så grinede han.

Tyskere har altså masser af humor.

Harzen

Der var ganske rigtig et hul, en voldsom nedkørsel på et par km og så op igen.

Efter det var der en lang nogenlunde flad strækning oppe i ca. 600 meters højde.

Så kom nedkørslen, ca. 20 km, som jeg overstod på 28 minutter på super asfalt, de der har prøvet, ved hvordan der er når asfalten er god, svingene store og bløde, der går drengerøv i det.

Jeg har selv lige sat nye kabler, bremseklodser og dæk på, så jeg tror/håber det holder.

Nu er det Nordhausen, en lidt trist og forfalden by. I morgen lover de at sommeren kommer igen, det glæder jeg mig til.

Min krop fungerer bedre ved 25-30gr end i 5-10gr.

Nordhausen

Fremme i Nordhausen er jeg inlogeret på det jeg bestilte oppe fra Braunschweig.

Alternativ Pension stod der, det er det så også. Det ligner noget østtyskerne forlod for 25 år siden, men værelset var rent, sengen ren og der var varmt vand i bruseren, samt en Netto 100m derfra, hvad mere kan man forlange.  

Udsigt fra mit vindue i den Alternative Pension