Man cykler da til Toscana
Flere har bedt mig lave en opsummering på min tur til Toscana.
Hele turen blev på 2159 km, det var lidt mere end jeg havde beregnet hjemmefra, men Christian 4tal´s gamle ord "Et at kort at læse, et andet skib at føre" kom til sin ret her.
Det er umuligt at planlægge alt, det troede jeg man kunne før jeg tog hjemmefra, men det er langt nemmere, at planlægge undervejs.
Vejret, terræn, formen, der er mange ting, der spiller ind, som det kan være svært, at forudsige.
Ruten:
Jeg sad som det første hver aften og planlagde den næste dags rute på den tyske cykel GPS www.naviki.de.
Man kan se højdekurve og afstand, ændre ruten osv. Det jeg brugte Naviki til var kun vejledende, når jeg sad på cyklen brugte jeg smartphone GPS´en Sygic.
Hele Europa ligger i Sygic, så der skal ikke downloades noget, det skal der i Naviki.
Efterfølgende har min teleudbyder lavet nye aftaler, nu dækker mit danske abonnement i det meste af Europa, dvs. 4 GB data, fri tale og sms, så nu kan man bruge Naviki på lige fod med Sygic, forskellen er at Naviki finder de mest cykelvenlige ruter, man skal bare passe på, at ruten ikke bliver forlænget alt for meget.
Når jeg cyklede sad jeg og hørte lokalradio, Sygic afbrød musikken og fortalte når jeg skulle dreje, jeg skulle ikke aflæse noget, det kan være svært i solskin.
Turen:
Når jeg så var igang nød jeg at se de fremmede landskaber, hvordan byerne ændrede karakter og vegetationen ændrede sig.
Mentaliteten blandt mennesker skifter.
I Tyskland viser bilisterne enormt meget hensyn, nogle gange er det næsten for meget.
For en dansker der kommer fra landet med verdens lykkeligste folk, er det en markant overgang, når omgivelserne pludselig begynder, at vise hensyn i trafikken, hilser og vinker.
I Italien er det noget helt andet, der kører alle på grænsen, det kan synes farlig i begyndelsen, men jeg syntes ikke der var den danske aggressivitet.
Italienere gør det ikke for at vise "her kommer jeg og jeg har ret" det er et dansk fænomen.
Jeg nød de ture, hvor vejret var med mig, terrænet var venligt og musikken spillede.
En tidlig søndag morgen i Bayern med let dis og sol, alt var stille.
I en lille by havde bageren åben, der var et par borde ude foran, butikken lå ned til en flod, jeg satte mig med et rigtig godt "rundstykke" med smør og en kop kaffe, de lokale kom og købte deres morgenbrød, de hilste og smilede.
En ældre dame med stok smilede og sagde, "Grüss Gott". Jeg vidste ikke om jeg skulle svare "I lige måde", men det ville hun nok ikke forstå, så jeg holdt mig til det sikre og svarede "Grüss Gott".
Det var en nydelse at se Europa fra en cykel, det betyder selvfølgelig også noget, at jeg var modtagelig for alle indtrykkende.
På forhånd havde jeg regnet med at holde 3 fridage undervejs, men da jeg havde holdt den første i Braunschweig, syntes jeg det var bedre at bevæge mig fremad hver dag.
Så hellere lidt kortere etaper.
Værste etape, eller den mindst morsomme var etape 2, Flensburg - Elmshorn.
Vejret var ikke det bedste og jeg var stadig lidt spændt på, hvordan det hele skulle gå, det var en ok tur, men ikke noget jeg husker med stor glæde.
Bedste etape, det er straks sværere, men Gredin - München, Galliano - Rignano sull´Arno og Rignano sull´Arno - Tenuta Lupinari er nogle jeg nød meget.
Den sidste var igen en stille søndag med sol og en svag dis i et landskab jeg virkelig nyder, det Toscanske, og foran mig ventede en uge med gode venner, italiensk mad og vin.
Overnatning:
Når jeg havde fundet den næste område at overnatte i, gik jeg ind på www.Booking.com. Det er enkelt, de tager alt med, fra femstjernede hoteller til enkle værelser, revl og krat.
Der står priser og om der er internet, morgenmad o.l.
En gang kiksede den, jeg overnattede i Thüringer Wald på Landgut Aschenhof ved Suhl, her havde de lovet internet, det virkede bare ikke.
Dagen efter startede jeg uden at have et overnatningssted om aftenen, jeg besluttede at finde et sted i Bamberg, det passede med afstanden og det er en lidt større by, ellers foretrak jeg småbyer eller ude på landet.
Det var ikke noget problem, der var et lille hotel i udkanten, men det er sjovere at bo på mindre steder og min erfaring er, at der er flere oplevelser, når du kommer på den måde jeg kom på, alle ville høre min historie.
Inde i byerne er jeg bare en hotelgæst som alle andre.
Når jeg havde booket, fik jeg en mail med adresse, booking nummer og pasword. Så tog jeg et billede af skærmen så det lå som et billede på min smartphone, jeg kunne ikke regne med at komme på nettet når jeg kom til hotellet.
Jeg fik bare aldrig brug for bookingnummer eller pasword, de havde fået besked når jeg kom frem og de ventede mig.
Det var måske også lidt usædvanligt, at en gæst skriver, at han er på cykel og at han gerne vil have den låst inde for natten, fordi den er kostbar.
Når jeg havde booket et overnatningssted lagde jeg adressen ind på min GPS i smartphonen, for en sikkerheds skyld skrev jeg adresse og tlf. nr. ind i en lille notesbog jeg havde med hjemmefra.
Skulle det uheldige ske at telefonen brød sammen, havde jeg stadig en mulighed for at finde frem, jeg havde jo mit landkort.
Det skete nu ikke.Det giver en dejlig ro når man kan starte dagens tur og vide, hvor man skal hen og at der er en seng der venter.
Billigste overnatning, 15€, dyreste 40€
Værktøj og bagage:
Jeg har en god cykel og den holdt, hvad den havde lovet hjemmefra.
Værktøj fik jeg kun brug for da jeg skiftede kæde.
Mængden af tøj var et skud i tågen, men det viste sig at det var rimelig godt skudt.
Jeg vaskede som noget af det første når jeg kom frem, det tøj jeg havde cyklet i og måske et par hylere fra dagen før.
Fritidstøjet var en T-shirt og et par shorts, samt et par lette sandaler.
Det syntes jeg var ok, men jeg indrømmer at jeg var den lettest påklædte på Ratthaus Platz i Braunschweig den mandag eftermiddag jeg gik der.
Jo længere jeg kom ned, jo bedre passede mit tøj til temperaturen.
Jeg havde min bagage i en rygsæk jeg fandt i Lidl for et år siden - 129,- kr.
Problemet med en rygsæk er at man bliver våd på ryggen, men denne har to lette bøjler der laver en afstand mellem ryggen og rygsækken på ca 5 cm, den hviler på to puder på skulderen og to på hofterne og det virkede. Jeg svedte ikke under rygsækken uanset hvor varmt der var.
De tunge ting som værktøj og opladere havde jeg under sadlen.
Rygsækken vejede 4 kg og når jeg sad på cyklen følte jeg ikke den generede overhovedet.
Hjemturen foregik med Ryanair, jeg havde lejet en cykelkuffert igennem DBA.
Den kunne klappes sammen og lejen var 200 kr for en uge, en bekendt havde den med i bilen til Toscana, det var en rigtig god løsning.
Konklusion:
Er der noget jeg vil gøre anderledes, hvis jeg skal gentage turen?
Ja, jeg vil ikke starte med en godt brugt kæde.
Jeg vidste godt den var slidt, men tænkte, det går nok, det gjorde så bare ikke.
Derudover tror jeg ikke jeg ville ændre noget.
Turen vil jeg varmt anbefale alle at prøve, det var en kæmpe oplevelse.
John
