lørdag den 6. september 2014

15. Etape, Sala Bolognese - Galliano 98 km

Fredag den 5.9.2014

Sala Bolognese - Galliano
98 km
2056 km kørt
3257 højdemeter

Bologna
Jeg boede 10 km fra Bologna og skulle ind igennem for at komme videre.
Det er en stor by, jeg var på 35 km før det begyndte at ligne natur omkring mig igen.
Dobbelt klik på billederne for at forstørre
Se lige køreledningerne til busserne
Inde i byen så jeg deres løsning på en "letbane", elektriske busser, ikke noget med batterier, men køreledninger.
Det skulle man have gjort i Aarhus, der er jo busbaner alligevel, så er det kun køreledninger, der skal op.
Busserne har også en motor, når de kommer uden for ledningerne, starter de motoren og kører videre. Ved nedbremsninger bruger de elmotoren som generator og sender strøm tilbage til ledningerne.
I Aarhus laver man letbane, det er "Wienerbrød for fremskridt"
Cykelsti i midten, Bologna
Appeninerne
Jeg vidste at dagen ville give nogle højdemeter og de kom også, Appeninerne er ikke for sjov.
1207 lød øverste pas på, det er det samme som Brenner, forskellen er bare at her starter vi 18 meter over havet medens man starter 600 meter oppe i Innsbrück.
Overskyet, varmt og stille – meget varmt. Ved 75 km nåede jeg toppen så var der 23 km nedad, og det var nedad.
Her i Italien glemmer de nogle gange at advare om huller i vejen, det er ikke sjovt når vejen hælder 10% og der er lidt fart i cyklen, men man vænner sig jo.
Det gik meget op og ned, igennem små byer, lidt regn kom der også, men det var varmt vand.
På den igen

Jeg troede det var toppen,
men jeg skulle 239 meter højere op
Galliano
Til sidst kom jeg til en lille landsby, hvor de ældre klarede problemerne i mellemøsten, nede på baren.
Jeg fattede simpelthen ikke, hvad GPSen ville, så jeg spurgte en ældre, meget ældre, italiener, hvor ligger Torre Nord?
Han så længe på mig, jeg tænkte jo ikke lige på mit eget outfit, med hjelm, briller, rygsæk, højtalere i ørene osv.
Så sagde han, Torre Nord? Og så kom der en ordstrøm, en utrolig masse på kort tid, men han tegnede samtidig i luften.
Jeg forstod og det viste sig at GPSen havde ret.
Så begynder Toscana

Torre Nord
400 meter grusvej af en meget dårlig beskaffenhed, så var jeg fremme ved noget der lignede et håndværker tilbud.
Alle døre var låste, jeg var ved at opgive og køre videre mod Dicomano.
Så bankede jeg på en af dørene ud mod vejen, det hjalp, der kom en ung mand der talte godt engelsk.
Det var det rigtige sted, men det var under renovering.
Den ældste del af huset kunne dateres tilbage til 1066, den fløj jeg boede i var fra begyndelsen af 1700 tallet.
Alt var nyt indvendig, renoveret efter en masse Toscanske regler, det var rigtig flot.
Toscana
Det viste sig at faren er entreprenør, han havde købt huset og nu skulle det hele renoveres, ude og inde, de var tydeligvis ikke nået til det udendørs.
Engelsk talende psygolog søn
Vejen til Torre Nord
Sønnen som tog i mod, læste psykologi ved universitetet i Bologna og var derfor den, der kunne tale andet end italiensk i huset.
Han fortalte om renoveringen, det var altså også meget speciel, som hotel betragtet gav det ikke mange stjerner, men det er også ment som et Toscansk hus, man kan leje et værelse i.
Eneste anden gæst end mig var en ung franskmand der også talte engelsk.
Han læste også, men havde sommerjob som tour guide for franske turister på vandretur i Toscana.
De boede på et hotel i Borgo san Lorenzo ca 10 km herfra. 
Der var ikke lige en købmand i nærheden, men moderen sagde hun kunne lave et fad med bruchetta, det var helt fint, faktisk rigtig godt.
Vi sad i et rum der både var reception, hall og spisestue, det var også eneste sted med internet i huset.
Der sad franskmanden, sønnen og jeg og spiste, det var rigtig hyggeligt.

Jeg kan simpelthen ikke styre de billeder, men jeg syntes de skulle med, de er alle fra Torre Nord.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar