14. Etape, Bussolongo - Sala Bolognese 139 km

Torsdag den 4.9.2014

Bosselongo – Sala Bolognese

139 km

Så er det Italien, ham til højre havde
orange og blå briller, ternet jakke og grønne sko, herligt.
Han lignede en fra Ørkenens sønner

1958 km kørt

Ingen højdemeter

Morgenmad

Jeg skal lige vænne mig til at man ikke spiser morgenmad hernede, man napper et par kopper sukker med espresso i og lidt kage.

Skik følge eller land fly, sagde man vist i gamle dage.

Caféer

Jeg skal indrømme når jeg har kørt 60 – 70 km vil maven godt have lidt mere.

Der er små caféer og barer overalt, også ude på landet.

Her står byens ældre herrer og ordner verdenssituationen, om formiddagen over en kop sukker med espresso, om eftermiddagen over et glas koldt hvidvin.

De har ikke øl på hanerne på de her kanter, det er hvidvin.

Og kloge ser de ud, når de står med fagter forklarer, det jeg ikke forstår er, at der kan være så meget at forklare, når de står der hver dag, men der er selvfølgelig mange problemer, der skal løses rundt i verden.

De ser i hvert fald ikke ud til, at løbe tør for emner.

Po sletten

Jeg skulle tværs over Po sletten til Bologna.

Nord for floden ser alting ud som om man har opgivet og er gået hjem.

Det skulle være Italiens spisekammer, men det ser trist ud, bygninger, marker, alt er forfaldent.

Det er meget fladt, eneste bakke er broen over Po, den ligger ca. halvvejs.

Hernede har de også fartkontrol, men det er for at bilister skal køre ordentlig,
 ikke for at tjene penge, de kan jo ses. De er ikke på finansloven.

På sydsiden ser det hele straks mere ud til, at blive brugt, frugtplantager, vinmarker, selv landsbyerne ser ud som om der er indbyggere der.

Det var nogle kedelige kilometre.

Hotellet

Så var der straks mere liv da jeg kom til hotellet/gården jeg skulle overnatte i.

Ingen tvivl om hvem der var chef

Værten lignede en gammel gangster, han ville gøre alt for mig, han sad ude på patioen og drak sukker med espresso og forklarede kokken hvordan verden er indrettet, da jeg kom.

Jeg skulle først have et par kopper før vi kunne noget som helst andet.

Han var ikke så velbevandret ud i det engelske som kokken, så kokken fik lov til at oversætte, men heller ikke mere.

Da han hørte, hvor langt jeg havde cyklet, råbte han et eller andet ind ad døren.

Et øjeblik efter kom en ældre dame ud med et meget stort stykke kage af lidt ubestemmelig observans, men det smagte rigtig godt.

Han gav hende en ny ordre og hun forsvandt et øjeblik og kom tilbage med en flaske aqua frissante, danskvand.

Han viste mig værelset og sagde at jeg skulle komme ned kl. 20.30.

Patioen var Chefens domaine

Jeg var lidt træt så jeg havde egentlig mest lyst til at blive oppe på værelset, men tænkte det er nok bedst at føje ham.

Jeg kom ned, baren var fyldt af mennesker med en forventningsfuld stemning, Italien skulle spille landskamp mod Holland.

Italien

Æresbordet stod klar til gangsteren, en tolk og mig.

Et fad med alle mulige slags snacks, og glas med lokal hvidvin der blev fyldt op bare vi havde nippet.

Italien vandt 2-0 så der var en utrolig stemning.

System, system

Meloner, eller resterne